Opdatering Aug.08:
Det viser sig at SKAT ikke længere vil lave en "vurdering" af et køretøj, så nu
skal man bare møde op og betale!
Det smarte er, at man kan ordne det hele ét sted, altså afgift og
nummerplader!
Import af bil
Hvordan importerer man en bil? Her er historien om hvordan jeg gjorde det!
Da jeg havde kontaktet tyskeren der ville sælge GLT´eren, blev vi enige om,
at det var nemmest hvis han kørte bilen op til grænsen.
For det første slap jeg for at skulle til at låne prøveplader i Tyskland (som
faktisk er ret dyrt, når man er dansker) og for det andet blev det meget
billigere. Han fik 1000 EUR for bilen og 75 EUR for turen. Så var alle var glade.
Men hvad gør man når man står med sin importbil?
Step 1. Fra grænsen og hjem!
- Jeg fik tyskeren til at køre med mig op til det danske grænsepoliti i
Padborg, og her fik jeg, ved at fremvise bilens originale papire, udleveret et
sæt prøveplader i form af to klistermærker (det koster 100.-)
- På med klistermærkerne og hjem til Århus.
Step 2. Importafgift!
Da jeg ikke kunne finde nogen pjece om hvordan man gjorde, måtte jeg
spørge flere steder!
Da jeg havde fået bilen hjem, skulle den jo vurderes. Dette sker i første omgang
ved at man udfylder et stykke papir fra Told&Skat som hedder "Vurdering
af importbil".
Dette papir udfyldes og sendes ind til Told&Skat.
2 uger senere kom brevet retur med en pris : 9000.- , men alt i alt 11530.-
Step 3. Syn og Toldsyn!
Jeg troede at man først skulle betale afgiften og så syne bilen
bagefter, men dette er omvendt.
Når man har en importbil og skal have denne synet, fortæller men bookingdamen
ved SBI, at det er en importbil, og derved bliver der reserveret til til et
standard syn og et såkaldt "Toldsyn". Dette er istedet for at man skal have
bilen med ned til Told&Skat. Så afgør synsmanden om bilen er af original stand
og har det udstyr den skal have. Han krydser af på en liste, og denne får man så
med. Denne skal medbringes når afgiften skal betales. Så på med nogle
prøveplader og til syn med bilen.
Når bilen er synet, og toldsynet, kan man tage ned på Told&Skat og betale
afgiftsbeløbet.
Step 4. Hent plader på motorkontoret og kør ud i det blå med din nye bil
:-)
Når afgiften er betalt, får man en lille kvittering med fra Told&Skat,
og denne, samt synsrapport og toldsynsrapport skal medbrines når der skal hentes
plader på motorkontoret.
Det var sådan det forløb for mit vedkommende....... lige bortset fra at bilen
ikke gik igennem syn første gang.
Den bremsede 22% skævt på forhjulene (max. 20%), men det var hurtigt ordnet med
et sæt nye bremseskiver og klodser.
Et lille hul i det højre panel (zone C) fandt de også, men dette blev også
hurtigt lavet. Det var det eneste de fandt, og bilen er altså fra 1987 (17 år
gammel). Ikke ringe.
|